søndag den 8. december 2013

Dejlige december....

Så gik den første uge af december, og vi fik den anden storm indenfor godt en måned.
Vi var i Vestjylland, nærmere betegnet ved Ringkøbing fjord, da det blæste op.
Vi fik regn, hagl, blæst, torden og lyn i torsdags, så vi vendte næsen hjemad inden det blev for farligt at køre.

Nu er småkagerne bagt, på nær klejner.
Trænisserne her har jeg lavet i aften, en datter spurgte om vi stadig havde nisserne,
men de var gået i brændeovnen, så ny produktion måtte startes op.
Heldigvis havde vi materialerne i brændeskuret.

I morgen skal vi til Julekoncert i Kolding, det glæder jeg mig til.
Ha en rigtig god søndag.

lørdag den 30. november 2013

Jeg er her skam endnu....

Jeg ser at det er meget lang tid siden jeg har skrevet på Bloggen.
Bestemte mig for at holde en pause - og den blev længere end jeg havde regnet med.
Nu her i en sen nattetime (Bloggen hedder ikke Natteravnen for ingenting) har jeg besluttet at skrive lidt engang imellem.
De sidste par år godt og vel, er det Face book der har "lagt øre" til mine skriblerier.
Men alt vel, kan se faste læsere falder væk, når man er så sløv som jeg har været.
Vi ses. ;-)

fredag den 22. juli 2011

Man må nøjes....

Jeg er helt vil med vand i haven.
Og er ret misundelig på Claus Dalby,s vandspejl i haven.


Meeen, lidt har også ret, så man må nøjes.....
Ha en rigtig god dag, klem.

torsdag den 21. juli 2011

Rendyrket Nostalgi...

Jeg har nu i flere timer siddet ved min PC og scannet billeder ind.
Jeg var så heldig at få alle billeder fra mine svigerforældre med mig hjem, da vi i forrige måned ryddede op i svigermors gemmer. Jeg lovede at se på dem, og evt scanne nogle af dem ind. Der er jo 5 søskende, der gerne vil have kopier af billeder fra da de var børn.

Min mand er den ældste, født i 1941, så det er gamle sort/hvide billeder, fra dengang man købte en film med 12 billeder måske, afleverede den til Fotoforhandleren (hos os var det Urmageren, der ordnede den slags), og hentede dem længe efter.
Hvor var vi spændte. Ikke som nu, hvor vi tager i snesevis af billeder, ser dem med det samme, og kasserer dem, der ikke er 110% i orden.
Det er dejligt og nemt med diditalkamera, men jeg synes magien er gået lidt fløjten.
Men som min mand siger, vi skulle jo have en ekstra taske med på ferie, bare til ekstra film.
Jeg fortsætter, og fortsat god dag derude.



Klem Britta

tirsdag den 19. juli 2011

Ø tur sommeren 2011

Vi bestemte os for at lufte campingvognen i sommer.
Og startede ud med at køre til Husodde camping ved horsens. Dejligt sted lige ned til vandet.
Inden det satte ind med massive regnbyger, nåede vi at besøge 2 øer, Alrø og Endelave.
Dejlige steder er der nok af, men hvor bliver sommeren dog af i år.





Smukke motiver fra de to dejlige øer.

torsdag den 30. juni 2011

Finito....

Jeg får ikke lavet ret meget håndarbejde for tiden. Maj og juni er gået med sygebesøg, dødsfald, oprydning og begravelser.
Først min dejlige svigermor på 92, og i morgen skal vi begrave hendes storesøster, der fyldte 100 år i sidste uge.
Nu er de væk, generationen før os, og vi er de gamle. Men det er jo livets gang, og de havde begge et langt og lykkeligt liv med glæder og sorger, som hører sig til.

Men, den lille vest her til en lille Gabi er blevet klar til i morgen, hvor vi mødes til familie-træf.
Garnet var helt vildt billigt, knapperne tre gange så dyre. Men de er søde.
Mønstret fandt jeg på en Blog, har bare lavet vesten større.
God weekend til alle.

tirsdag den 21. juni 2011

Hurra for Simon....


Huen er hjemme og et flot 12 tal i historie. Bedstemor er stolt.

Riddersporer....så blå.


Cykeltur til Sønderskov Slot i går. Jeg så de smukkeste riddersporer i mange blå farver.

Dagens student....

I dag kl 13.30 bliver vores ældste barnebarn student.
Det er stort, og hvor jeg glæder mig til at se ham få huen på.

Det var min store uopnåelige drøm, at blive student.
Men som nr 4 af en søskende flok på 10, var det ikke muligt
da jeg var barn og ung i tresserne.

Dejligt at mine børnebørn har muligheden.
Og dejligt at jeg alligevel har et skønt liv, uden studenterhue.

lørdag den 18. juni 2011

Dejlige Bork....igen igen.

Så blev hytten klargjort til det hollandske par, der kommer i morgen. Håber de får godt vejr derude,
Nu er der fint, ude og inde. Det er lidt sådan, at man gerne ville være en flue på væggen.
Håber de synes godt om stedet. Vi elsker Bork-simpelthen.

lørdag den 11. juni 2011

tirsdag den 7. juni 2011

Et vemodigt farvel....


Den 1. juni begravede vi min kære svigermor. Jeg savner hende, savner at ringe hende op og få en lang snak om løst og fast.
Men hun fik et langt og godt liv, 92 år blev hun. En hofteoperation efter et fald, var dog mere end hun kunne holde til.
Hun var "træt af dage", og klar til at sige farvel til livet.
Efter begravelsen sad vi så her, 5 børn med ægtefæller, børnebørn og oldebørn, og kiggede ud mod Vildsundbroen, der forbinder Thy Og Mors. Det smukke landskab i Thy, hvor min svigermor havde levet hele sit liv.
Jeg har kun gode minder om Anna.
Ha en rigtig god tirsdag derude.
Klem

søndag den 29. maj 2011

Sådan en dejlig søndag morgen....

- eller noget lignende, sang John Mogensen.
Nu vil jeg ud og se til have og drivhus, det stråler efter den megen regn.
Men nu mangler vi varmere vejr, solen er næsten
fremme,så der er håb.
Senere på dagen, når manden kommer hjem fra datter og svigersøn, der restaurerer hus, skal vi til vores fristed og se det efter inden der kommer sommergæster her midt i juni.
Jeg har netop købt en bog i Netto, den skal med derud.

En biografi om Ritt Bjerregaard og hendes mand, Søren Mørch.
Fortsat god søndag.
Klem

lørdag den 28. maj 2011

Alene hjemme.....

Manden er hos børnene og se fodbold.
Det er slet ikke mig, tidsspilde på det nærmeste.
Så har jeg bagt hveder og lavet fersken/rabarber

marmelade efter opskrifterne her og her

Og det var en himmerigs mundfuld til aftenkaffen.
MEGET bedre end fodbold,
og så er der 3 glas marmelade og 23 hveder tilbage.
Hvederne er rare at ha i fryseren,
og jeg spiser dem som de er, men de kan også lunes eller ristes.

Ha en god søndag.

Klem

onsdag den 25. maj 2011

Lækre figner i vente.....


Så fik jeg sendt en lang mail til min penneveninde
i Norge.
Vi har haft kontakt i ca 50 år.
Manden er taget i skoven efter træ til brændeovnen 
Godt med noget "varme" på læger nede i brændeskuret.
.
Jeg er ved at samle mig sammen til at starte
hoved-rengøring af køkkenet.
Gik lige en runde i haven,
 og kigge de ind til figentræet i drivhuset.
Hvor jeg glæder mig
til at gå ned og hente figner til desserten.
UHM, hvor det smager af Grækenland.

Fortsat god dag til alle. Klem


torsdag den 19. maj 2011

En ny ven...

Jeg har fået mig en ny ven.

Jeg havde samme ven sidste år, eller måske var det noget familie.
I går satte jeg en tallerken med killingepiller + vand ud i mit pindsvinehus.
I morges var tallerkenen tom, men det kunne jo være en kat.
I aften da jeg kom hjem ved 22 tiden, var der så besøg af hr eller fru pindsvin.
Min mand har bestemt, at den hedder "Bette gris"

tirsdag den 17. maj 2011

17. Maj...


Gratulerer alle nordmænd på dagen.
Ikke mange danskere sætter lys i vinduerne
den 4. maj.
Jeg gør, men jeg er nok heller ikke helt "normal" ;-)

Jeg må huske at sende en mail til
min norske penneveninde i Hyggen,
tænker hun fejrer dagen nede
på stranden ved Drammensfjorden.

Håber vejret er godt deroppe.

Klem.

mandag den 16. maj 2011

Men bagfra....




Da var den godt nok

"lidt vovet"


Jeg kunne ikke dy mig,
synes den var sjov.

Elefantfod med hvepse talje...





Nu SKAL I altså se den.

Elefantfoden fra Kreta.

Den stod udenfor en restaurant,
der var ved at åbne

Fin så den ud forfra,
Flot stamme og en fin grøn top.